Hjemmesidebanner

DM i beachvolleyball for klubhold

En ny turnering har set dagens lys. I en herlig kombination af volleyball og beachvolleyball introducerer Volleyball Danmark nemlig ”DM i beachvolleyball for klubhold” – en gylden mulighed for at samles med holdet efter måneders coronanedlukning.

Tag en bane på sand, sæt et net op og smid en bold ind. Tilføj dernæst fire spillere på hver side af banen og fløjt spillet i gang. Det er opskriften på ”DM i beachvolleyball for klubhold”, som har til formål at samle alle klubhold omkring en udendørs turneringsaktivitet efter en lang nedlukning.

DM i beachvolleyball for seniorklubhold er en oplagt anledning til, at klubhold igen kan samles og spille kampe i en turnering – endda om en mesterskabstitel. Reglerne er en blanding af beachvolleyball og volleyball, og med fire spillere på banen kan alle være med, uanset om man er til gulv eller sand som underlag.

En turnering for ALLE

”DM i beachvolleyball for klubhold” er et åbent turneringstilbud med en række for henholdsvis herrer og damer henvendt til alle volleyball- og beachvolleyballklubber fra Danmarksturneringen til Kredsene og i beachvolleyballmiljøet, hvor der indtil nu ikke har eksisteret klubturneringstilbud.

Turneringen afvikles med to kvalifikationsturneringer og en afsluttende finaleturnering. De 4 bedste hold fra hver kvalifikationsturnering kvalificerer sig til Finaleturneringen.

Klubberne kan stille med flere hold, dog kan en spiller kun deltage på ét af holdene. Klubhold tilmelder sig ved at sende en e-mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Det koster kr. 1000 pr. hold at deltage i turneringen.

Tilmeldingsfristen er søndag d. 23. maj 2021 kl. 23.59

VINDERE 2021

GULD: Aarhus Beachvolley Club

SØLV: LUI Volley

BRONZE: Rosenlund Volley 

 

Kontakt

Volleyball Danmark
Idrættens Hus
DK-2605 Brøndby
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Fortæl os, hvad der interesserer dig - så holder vi dig opdateret.

b

Interesser