Ci Eshel

Ci Eshel

De to danske U19-landshold satte torsdag middag kursen mod det nordlige Finland og byen Rovaniemi – en by på kanten af den Arktiske Cirkel, som reklamerer med at være den officielle hjemby for julemanden. Om de danske hold får en tidlig julegave med hjem i form af NEVZA-medaljer bliver afgjort i de kommende dage, når de fredag til søndag dyster mod vores Nordeuropæiske nabolande til årets U19 NEVZA-mesterskab.

Ovenpå U17 NEVZA-mesterskabet i Ikast i uge 42, skal den ældre årgang af unge danske volleyballtalenter nu også i ilden igen til U19 NEVZA-mesterskabet i den finske by Rovaniemi. Her mødes de to danske hold med hold fra Sverige, Norge, Færøerne, Island og værtsnationen Finland.

Begge danske landshold spiller for at få en medalje med hjem i bagagen, og første opgave på vejen er puljespillet fredag. DU-19 landsholdet skal op imod Island og Sverige, men hvad man kan forvente af disse kampe er ifølge landstræner Skafte Herskind, svært at definere.

- ”Målet er at komme i en top tre i turneringen, men vi er naturligvis lidt i tvivl om hvad, der sker i de andre lande, så tingene er lidt uforudsigelige. Mange af de modstandere vi møder, spiller sammen i hverdagen på gymnasier, og vi er ikke sikre på hvilke forudsætninger, de har haft for træning under Coronatiden. Men vi er blevet enige om, at vi skal op og vise, at vi er et hold der er kendt for at fighte – så det har vi tænkt os”, forklarer Skafte Herskind.

For HU19’s landstræner, Thomas Skifter Berthelsen, er der også en del ukendte faktorer omkring hvad, der venter de danske HU19 drenge, som møder Norge og Færøerne i puljespillet.

- ”Vi tager til Finland med en god gruppe af drenge, der jo før har været med i ungdomslandsholdsregi, men som ikke har været samlet i næsten to år pga. Corona. Så vi håber, at de er ’sultne’ og klar til at give den gas”, fortæller Thomas Skifter Berthelsen.

”Vi har en god fysik og en trup med erfaring fra Volleyligaen, men grundet den lange pause fra NEVZA-aktiviteter er vi meget i tvivl om, hvor vi står i forhold til de andre nationer. Vi forventer en turnering med et meget højt niveau, og jeg tror og håber på, at vi tager en medalje, men det er meget svært at spå om”, afslutter han.

Kampe og resultater
U-19 NEVZA turneringen afvikles i Santasport Olympic training center i Rovaniemi. Holdene spiller puljespil fredag, kvartfinaler og semifinaler om lørdagen, og placeringskampe, bronzekampe og finaler om søndagen.

Se hele programmet her:
På samme side vil der også blive opdateret med links til livestream af de enkelte kampe.

Husk desuden at følge med på NEVZA U19 Volleyball Championship Facebooksiden samt Ungdomslandsholdenes Facebookside, hvor der løbende bliver lagt information og billeder op.

DU19 TRUPPEN
Anna Juhl Staal Hauge, DHV Odense
Caroline Breckling Rand Jensen, DHV Odense
Caroline Stenholt Krogh, ASV Aarhus
Emma Gylling Nielsen, Amager VK
Frida Meincke Lyø, DHV Odense
Ingrid Stenkil Lajer, Lyngby-Gladsaxe
Ioana Poenaru, Kolding VK
Lea Føns, Ikast KFUM
Lorenza Holm Rosenkilde, Lyngby-Gladsaxe
Mathilde Florentz Stæhr, Farum-Holte
Rikke Louise Glargaard Christensen, Lyngby-Gladsaxe
Sille Viola Klestrup Christensen, Farum-Holte

Find mere information om DU19 truppen her

HU19 TRUPPEN
Anton Dixen Jeppesen, Marienlyst-Fortuna
Axel Valdemar Juul Larsen, Amager VK
Benjamin Niels Christensen, Gentofte Volley
Christian Lundby Andersen, DHV Odense
Gustav Plesner Cornelius, Amager VK
Magnus Brandi Jensen, DHV Odense
Marius Stenmann Hansen, DHV Odense
Oliver Rydahl Christensen, VK Vestsjælland
Oskar Riis Pontoppidan, Gentofte Volley
Sebastian Hybschmann Dumbuyah, Amager VK
Simon Tabermann Uhrenholt, Ikast KFUM
Victor Kjær Frimurer, Grøndal EV

Find mere information om HU19 truppen her

Onsdag, 27 oktober 2021 13:22

Her er 1/8-finalerne for Pokalturneringen

 

Onsdag den 27. oktober blev der trukket lod til 1/8-finalerne i Pokalturneringen for både kvinder og mænd*. Se hvem, der skal møde hvem, lige her.

Pokalturneringen, herrer:
Otte hold har klaret sig igennem de første to indledende runder af Pokalturneringen og er nu nået til 1/8-finalerne, hvor otte seedede hold venter som modstandere. Følgende hold skal møde hinanden:

  • Amager VK2 – Amager VK
  • Ikast KFUM – Middelfart VK
  • Aalborg Volleyball – Hvidovre VK
  • IF Lyseng – Gentofte Volley
  • Gentofte Volley.2 – ASV Elite
  • DHV Odense – Nordenskov UIF
  • Hvidovre VK.2 – VK Vestsjælland
  • Frederiksberg Volley – Marienlyst-Fortuna

Pokalturneringen, kvinder:
Der er 15 hold tilmeldt i kvindernes Pokalturnering, hvorfor turneringen først starter med 1/8-finaler. Ligesom herrerne, skal de useedede hold spille mod de seedede hold, dog sidder de forsvarende Danmarksmestre fra Holte IF (seed1) over i denne runde, pga. af deltagerantallet. Følgende hold skal møde hinanden: 

  • Aalborg Volleyball – Amager VK
  • Amager VK.2 – ASV Elite
  • Fortuna Odense Volley – Lyngby-Gladsaxe Volley
  • Bedsted KFUM – DHV Odense
  • ASV Aarhus.2 – Brøndby VK
  • Hvidovre VK Wildcard – Team Køge
  • Ikast KFUM – Gentofte Volley

Følg Pokalturneringen på denne side.

*Grundet en fejl i den første lodtrækning for kvindernes Pokalturnering blev der foretaget en ny lodtrækning, som er den gyldige

sammen er vi strkere vol2

Efter to indledende runder for herrerne, er det nu blevet tid til 1/8-finaler i Volleyball Danmarks Pokalturnering, hvor vi også skal have gang i kvindernes række. Se hvilke hold, der er med videre i turneringen her og følg lodtrækningen til 1/8-finalerne LIVE på Volleyball Danmarks Facebookside onsdag den 27. oktober kl. 14:00.

Pokalturneringen, herrer:
Otte hold har klaret sig igennem de første to indledende runder af Pokalturneringen og er nu nået til 1/8-finalerne, hvor otte seedede hold* venter som modstandere.

Herrehold seedet
#1 Gentofte Volley (Liga)
#2 Marienlyst-Fortuna (Liga)
#3 Middelfart VK (Liga)
#4 VK Vestsjælland (Liga)
#5 Hvidovre VK (Liga)
#6 ASV Elite (Liga)
#7 Nordenskov UIF (Liga)
#8 Amager VK (Liga)

Herrehold useedet
Amager VK.2 (1. div Ø)
DHV Odense (Liga)
Frederiksberg Volley (1. div Ø)
Gentofte Volley.2 (1. div Ø)
Hvidovre VK.2 (1. div Ø)
IF Lyseng Volleyball (1. div V)
Ikast KFUM (Liga)
Aalborg Volleyball (1. div V)

Pokalturneringen, kvinder:
Der er 15 hold tilmeldt i kvindernes Pokalturnering, hvorfor turneringen først starter med 1/8-finaler. Ligesom herrerne, skal de useedede hold spille mod de seedede hold, dog sidder de forsvarende Danmarksmestre fra Holte IF (seed1) over i denne runde, pga. af deltagerantallet.

Damehold seedet
#2 Gentofte Volley (Liga)
#3 Brøndby VK (Liga)
#4 Team Køge (Liga)
#5 ASV Elite (Liga)
#6 Amager VK (Liga)
#7 Fortuna Odense (1. div V)
#8 DHV Odense (Liga)

Damehold useedet
Amager VK.2 (1. div Ø)
ASV Aarhus.2 (1. div V)
Bedsted KFUM (1. div V)
Hvidovre VK, Wildcard (2. div Ø)
Ikast KFUM (1. div V)
Lyngby-Gladsaxe Volley (1. div Ø)
Aalborg Volleyball (1. Div V)

Se lodtrækningen LIVE
Lodtrækningen til 1/8-finalerne vil foregå LIVE på Volleyball Danmarks Facebookside onsdag den 27. oktober kl. 14:00. Der trækkes både lod om hvem, der møder hvem, samt hvem der skal have hjemmebanefordel. Dog tilfalder hjemmebanefordelen altid lavest rangerende hold, hvis de to modstandere ikke spiller i samme række.

Følg Pokalturneringen på denne side. 

*De otte højest seedede hold rangeres efter deres placering i Danmarksturneringen 2020-21, dog seedes vinderen af placeringsslutspillet foran nr. 4 i Volleyligaen. Der er fri lodtrækning mellem holdene i hver runde. Dog kan holdene:
• Seedet 1-4 tidligst møde hinanden i semifinalerne.
• Seedet 1-8 tidligst møde hinanden i kvartfinalerne.

sammen er vi strkere vol2

De regerende Danmarksmestre, Holte IF, skal på lidt af et eventyr med deres deltagelse i den europæiske klubturnering, CEV Challenge Cup. Holdet rejser nemlig tværs over Europa og et godt stykke ud i Atlanterhavet for tirsdag aften at møde den portugisiske klub, Kairos, som hører hjemme i byen Ponta Delgada i Azorerne.

Da Holte IF ved CEVs lodtrækning til Challenge Cup’en trak Kairos fra Ponta Delgada, skulle der måske lige Googles en gang eller to for at lokalisere klubben på et europakort. Ponta Delgada ligger nemlig på øen São Miguel, som er en del af den portugisiske ø-gruppe, Azorerne – omtrent 3.462 km i fugleflugt fra Holte.

Man kan derfor roligt sige, at Holte IFs ligakvinder kommer på udebane i deres første kamp i den europæiske turnering – en oplevelse, som anfører Nora Møllgaard glæder sig til:

- ”Det bliver en megafed oplevelse, og vi glæder os til at skulle spille noget rigtig fedt volleyball mod et dygtigt hold fra Portugal. Vi kender dem ikke så godt, og vi har ingen idé om hvad, vi kommer ned til, så vi håber selvfølgelig at kunne få mulighed for at forberede os godt og spille os ind i de ny omgivelser”, fortæller hun.

Cheftræner Sven-Erik Borch Lauridsen har heller ikke det store kendskab til holdet, de skal møde, men forventer hård modstand på udebanen.

- ”Vi forventer en svær kamp, det gør vi altid når vi skal spille med i de europæiske turneringer. Når vi spiller mod et fuldt professionelt hold ved vi, at vi får kamp til stregen, men det er også netop når vi møder stor modstand, at vi får vist vores potentiale. Vi vil gerne ud at være gode i Europa, og det kræver at vi spiller mod hold som disse”, uddyber han.

”Vores modtagning er god, men vi ved at vi skal trykke mere til i både serv og angreb – især i de uperfekte situationer, der har vi ikke effektivitet nok, og det skal vi have, hvis vi skal spille mod et professionelt hold. Men mest af alt skal vi arbejde hårdt på alle bolde, sørge for at holde sammen og ikke mindst have det sjovt”, afslutter han.

CEV Challenge Cup, 1/32-finale:
Kairos Ponta Delgada – Holte IF
26.10.2021 – 20:30 (lokal tid)
Complexo Desportivo das Laranjeiras, Ponta Delgada

Stream: https://www.eurovolley.tv/en-int/playerpage/1040100 (betalingsside) eller https://www.youtube.com/watch?v=zTUzNSAer-E

Returkampen i Danmark spilles den 2. november kl. 19:00 i Birkerød Idrætscenter - se Facebookbegivenhed. 

sammen er vi strkere vol2

Tidligere medspillere bliver modspillere, når Brøndby VK mandag aften tager imod Gentofte VK i kvindernes Volleyliga. De to modstandere kender hinanden ualmindelig godt, men ifølge Brøndby VK-anfører, Mette Breuning, får det ikke den store betydning for opgøret - der er helt andre faktorer i spil. Følg med mandag aften kl. 19:00 på SPORT LIVE.    

Hen over sommeren har der været store udskiftninger hos både Brøndby VK og Gentofte Volley, hvoraf flere også har byttet de to hold imellem – også på trænerposten. Hos Brøndby VK står tidligere Gentofte træner Dan Pawlikowski nemlig, men hvor står de to hold i forhold til hinanden i denne sæson?

Volleyliga Damer:

25.10 - 19:00: Brøndby VK – Gentofte Volley

Efter flere sæsoner i Brøndby VK har centerspiller, Mette Breuning, spillet sammen med flere af spillerne fra Gentofte Volley, som på mandag gæster Brøndby. Alligevel er anføreren overbevist om, at det ikke er de genkendelige ansigter, der kommer til at afgøre mandagens opgør.

- ”Selvom at mange af spillerne kender hinanden på kryds og tværs af holdene og dermed også deres styrker og svagheder, er det ikke sikkert at det er det samme med en ny træner,” fortæller Mette og fortsætter ”Det er helt sikkert et stærkt Gentofte-hold vi kommer til at møde på mandag, så forventningerne er også derefter. Jeg er sikker på, at der kommer til at være nogle gode lange dueller, og at begge hold vil kæmpe for hvert et point. Derfor er det også vigtigst, at vi fokuserer på vores eget spil, og ikke så meget på, hvem der står på den anden side af nettet,” afslutter anføreren.

At både spillere og han selv har kendskab til mandagens gæster er heller ikke noget Brøndby VK træner Dan Pawlikowski har brugt meget tid i taktikrummet til at tænke over.

- ”Jeg tror ikke, at det er en stor fordel at kende nogle af Gentofte-spillerne. Det er næsten et halvt år siden, at vi sidst var på banen med dem, og meget kan ændre sig på den tid. De kender også vores stil godt, og jeg tror, ​​at det vil udligne balancen,” forklarer cheftræneren. Ifølge Dan er det tidligere job som assistenttræner for mandages modstander altså ikke en fordel han tillægger betydning for kampens udfald. I stedet påpeger han tiden fra klubben, som en afgørende faktor – en faktor Mathilde Borup Jeppesen, anfører i Gentofte Volley, er meget enig i.  

- ”Vi er et helt nyt hold, som spiller med en helt anden stil, end hvad vi tidligere har gjort, hvilket betyder, at vi har nogle andre forcer end sidste år. Så at trænerne fra Brøndby tidligere har arbejdet med nogle af os spillere i Gentofte, er ikke noget vi bekymrer os om,” pointerer Mathilde.

Fordel eller ej, så ligger den 21-årige kantangriber heller ikke skjul på, at der venter holdet en intens opgave på udebane i mandagens opgør, men fastslår, at gæsterne er mere end klar til mødet.

- ”Jeg ikke i tvivl om, at kampen på mandag bliver super intens og med mange fede dueller. Men vi er topmotiverede og klar til at give Brøndby kamp til stregen,” afslutter hun.

Volleyball Danmark har i sæson 21/22 indgået et samarbejde med sportskanalen SPORT LIVE, som kommer til at sende udvalgte mandagskampe i Volleyligaen direkte ud til 500.000+ husstande! Læs mere om SPORT LIVE og hvordan du får adgang til kanalen.

Torsdag, 21 oktober 2021 13:17

Ikast Volley Rams stanger til

Oprykkerholdet fra Ikast KFUM – også kaldet Ikast Volley Rams – er tilbage i Volleyligaen. Sidst Ikast KFUM var i Volleyligaen var i sæson 18/19, hvor det blev til en 6. plads for den midtjyske klub. Sidenhen har klubben spillet to sæsoner i 1. division, men vender nu stærkt tilbage med en god blanding af spillere fra egne rækker og nytilkomne, heriblandt elever på Idrætsefterskolen i Ikast.

Den unge trup bliver ledet af den italienske cheftræner Matteo Pazienza, som har været en del af trænerteamet i Ikast KFUM i nogle sæsoner. Sammen med assistenttræner Peter Kjellerup skal de bygge et hold op, der er klar til at stange til, når det gælder.

- Assistenttræner Peter Kjellerup: ”Spillere, trænere og resten af klubben glæder sig helt enormt til igen at prøve kræfter med Volleyligaen! Vi stiller med et ungt hold og forventer at kunne spille en masse spændende og seværdige kampe. Vores mål er at være en klub, der er respekteret for at udvikle spillerne fysisk, teknisk, taktisk, mentalt og socialt.

Dem skal du holde øje med:

- Danny Høj, holdets energibombe både til træning og kamp, er altid en fornøjelse af følge banen.

- Simon Uhrenholt vil med en imponerende Jump & Reach helt sikkert også være en spiller som tilskuerne vil holde et ekstra øje med.

 Truppen:

* tilgange i sæson 21/22

Hæver
#1 Ralph Schippers (NED)*
#10 Jan Loosen (BEL)*

Kant
#2 Asger Buchbjerg Petersen*
#4 Laurits Schultz Thynebjerg
#7 Villads Flügge Napier*
#16 Andreas Brinck*
#18 Simon Tabermann Uhrenholt

Diagonal
#3 Leo Meyer-Jensen*
#6 Jonathan Støvring

Center
#11 Bastian Aagard Kapela
#12 Simon Ravn*
#14 Danny Høj Pedersen
#20 Felix Jarl Willemoes Behrend*

Libero
#9 Alfred Gramkow Østergaard

Afgange fra forrige sæson:
Andrew Shotbolt (Stop)
Benjamin Christensen (Gentofte Volley)
Jonathan Krogh (ASV Århus)
Liam Gray (Stop)
Nicolai Nørregaard (DHV Odense)
Valens Torfi Ingimundarsson (HK, ICE)

Et fantastisk – og længe ventet – U17 NEVZA Mesterskab i Ikast fik onsdag eftermiddag et gyldent dansk punktum, da de danske HU17 drenge storspillede sig til guldet og mesterskabstitlen med en 3-0 sejr over Norge i Finalen. De danske DU17 piger sikrede sig sølvmedaljer i turneringen.

Efter et års corona-fravær var U17 NEVZA-mesterskaberne i denne uge atter tilbage i de vante rammer hos Sportscenter Ikast, hvor U17 hold fra Island, Færøerne, Norge og Danmark skulle kæmpe om at indtage Nordeuropas volleyballtrone for deres årgang.

DU17 Finale: Danmark – Island: 0-3 (20-25, 14-25, 19-25)
De danske piger kæmpede sig ubesejret igennem gruppespillet, efter bl.a. at have trukket sig sejrrigt ud af hele to femsætsgysere. Finalemodstanderne fra Island havde Danmark slået så sikkert som 3-0 i deres første kamp i turneringen, hvorfor forventningerne til onsdagens finalekamp måske var høje. Island lugtede dog muligheden for revanche mod de danske piger, og de var ikke sene til at gribe muligheden. Danmark måtte gå fra finalen med et nederlag og vandt dermed sølv efter en intensiv turnering med ekstra mange lærerige sæt i bagagen.

HU17 Finale: Danmark – Norge: 3-0 (25-13, 25-16, 25-18)
Den danske HU17 trup leverede en bundsolid indsats i gruppespillet, hvor de kun afgav et enkelt sæt – nemlig til Norge, som også blev deres finalemodstander onsdag eftermiddag. I finalen var der dog ikke noget at komme efter for det norske mandskab, der ikke kunne hamle op med et velsmurt dansk maskineri. HU17 drengene udviste imponerende fysik og effektivitet i alle spillets elementer, og vandt ganske overbevisende finalen og NEVZA-guldet i tre sikre sæt.

- ”Jeg synes vi spiller en fantastisk kamp. Vi holder roen igennem hele kampen, og vi spiller rigtig godt blok/forsvar, vi modtager stabilt, og så er vi bare stærkere mentalt end Norge. Jeg er mega stolt af drengene, de laver en fantastisk præstation. Vi har fået samlet et virkeligt godt hold i denne årgang, og det har været en fantastisk oplevelse”, fortæller anfører Laurits Schultz Thynebjerg efter sejren.

Ud over guldmedaljer og en flot pokal, blev de danske HU17 drenge også hædret med hele fire pladser på årets Dream Team. Kristoffer Nørager Bisgaard blev valgt som bedste hæver, Felix Jarl Willemoes Behrend som center, mens anfører Laurits Schultz Thynebjerg kom på som både kant og MVP.

IMG 6648

Samlet stilling, U17- NEVZA 2021

DU17:
1. Island
2. Danmark
3. Norge
4. Færøerne

HU17:
1. Danmark
2. Norge
3. Færøerne
4. Island

sammen er vi strkere vol2

Herrernes Volleyliga er blevet et fynsk hold rigere i denne sæson. Oprykkerne fra DHV Odense har nemlig meldt sig på banen med et ungt og viljestærkt hold, som skal forsøge at drille det etablerede felt i Volleyligaen.

DHV Odense er ikke teknisk set debutanter i Volleyligaen, da de havde en enkelt sæson i landets øverste række tilbage i 2014/15. Men en slags debutanter er de nu alligevel, da ingen af de nuværende spillere var på holdlisten i sin tid. Cheftræneren er dog den samme – nemlig Dennis Spile Hansen – som i denne sæson har til opgave at tilvænne sin unge trup til tempoet og spillet i Volleyligaen hurtigst muligt.

- Cheftræner Dennis Spile Hansen: ”Vi glæder os til at inviterer Danmarks bedste hold tilbage i Dalumhallen. Vi forventer det bliver svært, men tror på at vores unge drenge kan presse de fleste hold. Konkurrencen bliver hård om pladserne i en startopstilling, hvilket forhåbentligt bidrager til et miljø, hvor vi kommer til at udfordre hinanden til træning og i kamp.”
- ”Vores målsætning er en langsigtet plan om at etablere os i ligaen og udvikle dygtige spillere. Men grundet de nye retningslinjer for op- og nedrykning til Volleyligaen, får vi ikke mulighed for en sæson ’at lande på’ men skal måske være lidt mere kyniske, når det kommer til at dreje sig om at sikre en plads i rækken endnu en sæson.”

Dem skal du holde øje med:

- af assistenttræner, Dennis Spile Hansen

- Anton Lydolff er en ung rutineret herre, med en del liga sæsoner i bagagen. Vi forventer at Anton kommer til at tage meget ansvar på banen og vi ser ham som en af holdets helt store pointslugere.

- Rasmus Høyer der udover at være assistenttræner i denne sæson også kommer til at fylde en stor rolle på og udenfor banen. Rasmus er en af Danmarks dygtigste liberoer. Hans høje spillemæssige niveau, udstråling og ro kommer til at blive udslagsgivende for at holdets unge spillere får plads til at udvikle sig.

- Vi har et stort kuld unge drenge som vi forventer os meget af. De har mange kampe på højeste niveau foran sig.

 Truppen:

* tilgange i sæson 21/22

Hæver
#3 Mads Møller Christensen
#5 Anton Spile*

Kant
#2 Anton Marton Lydolff*
#4 Emil Steen Ulv Larsen
#7 Marius Stenmann Hansen
#8 Magnus Brandi Jensen
#11 Christian Lundby Andersen
#15 Peter Stein Brinck*

Center
#6 Jacob Skovgaard Jensen
#9 Torben Høegh
#12 Jeppe Back Vinkel
#16 Nicolai Anders Nørregaard*

Libero
#1 Rasmus Høyer
# 14 Emil Bernberg*

Afgange fra forrige sæson:
Victor Dalgas

Selvom vi er gået ind i vintersæsonen for beachvolleyball, er der stadig rig mulighed for at dyste i sandet til en række vinterstævner i landets to indendørs beachvolleyballhaller. Skal du med? Så husk at læse op på det nye tilmeldingssystem lige her.

Pepsi MAX Beachvolley Tour fortsætter – som vanligt – hen over efterår- og vintermånederne med et stævne om måneden, som skiftevis kommer til at ligge i Hafnia-Hallen (KBH) og Odense Beachhal. Alle stævner er blevet lagt ind på beachvolley.dk, hvor du kan finde datoer og links til tilmelding.

Og når vi snakker om tilmelding, er der god grund til at læse de næste par linjer ekstra grundigt. Fra denne vinter er alle tilmeldinger til Pepsi MAX Beachvolley Tours stævner nemlig overgået fuldt ud til systemet Latourna, så det nu er her du både tilmelder dig, ser din profil, ranglisterne og selvfølgelig alle turneringernes kampprogrammer og resultater et samlet sted. Generel info om turneringerne er stadig på www.beachvolley.dk

Tilmelding via Latourna

Alle spillere der deltog på årets tour i sommeren 2021, har fået oprettet en profil på Latourna. Det er den man skal bruge til at tilmelde sig til turneringerne. Alle spillere har også fået en mail om hvordan man tilmelder sig, samt en mail fra Latourna med link til deres password på Latourna. Du kan også se vejledningen her.

Nye spillere skal oprette en profil på Latourna.

Hvis man har problemer med sin profil eller tilmelding til turneringerne, er man meget velkommen til at henvende sig til Peter Morsing på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. – gerne i god tid, så man ikke misser en tilmelding

Obs. Licensen for deltagelse på Beachvolleyball Touren er blevet afskaffet på Volleyball Danmarks Repræsentantskabsmøde. Der bliver derfor ikke opkrævet licens.

Husk tilmelding til 1. Vinterturnering er allerede på mandag d. 25. oktober kl. 18.00 - Ses vi?

Begrebet ’Oldboys’ er hos Lyngby-Gladsaxe Volleyballklub taget til næste niveau – eller skulle man sige næste alder. For på klubbens Oldboys-hold hopper den spillende træner Anders Væver stadig rundt og styrer holdets fredagstræninger – nu i en alder af 80 år.

Anders Væver fyldte nemlig rundt i weekenden og ramte således de 80 år omgivet af mange af sine holdkammerater, klubbens medlemmer og repræsentanter fra Sjællands Volleyball Kreds, der gerne ville fejre fødselaren på særlig vis.

Det er imponerende i sig selv at blive 80 år, men endnu mere imponerende er det, at Anders Væver i denne alder stadigvæk er en aktiv træner, spiller (på serieniveau) og klubmedlem i Lyngby-Gladsaxe Volleyballklub. Og ikke nok med det - Anders spiller også beachvolleyball med oldboys-holdet og er arrangør for den årlige kongeturnering ved Skærby Strand.

Anders har været aktiv volleyballspiller gennem de sidste 50 år, før Lyngby i klubberne USG og Grøndal. Fra 1960’erne spillede han i 1. division, Danmarks daværende øverste række. Anders var hæver på USGs førstehold i 70’erne og 80’erne, hvor holdet lå i bedste og næstbedste række. Derudover har han trænet diverse ungdomshold.

Som træner er Anders altid den, der på venligste vis tager imod nye spillere på holdet, sørger for at de kommer godt ind på holdet og føler sig godt tilpas til træning. Han er også kendt som den store diplomatiske problemknuser, som gyder olie på vandene.

Det er kun ganske forståeligt, at Anders er et højst værdsat medlem i Lyngby-Gladsaxe Volleyballklub. Han er en person, som i hverdagen gør lidt ekstra for sine medmennesker og for sporten – en vaskeægte hverdagshelt i Volleyball Danmark. TAK og tillykke til Anders.

Kender du en hverdagshelt fra dit hold eller din klub, som fortjener et ekstra klap på skulderen, så kontakt os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

sammen er vi strkere vol2

Side 4 ud af 40
ANNONCE

VDlogo.png

Volleyball Danmark

Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby
Tlf.: +45 4326 2710

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Følg os på