Volleyball Danmark logo

Ambassadører i Volleyball Danmark

Det nystartede ambassadørkorps vil bestå af tidligere profilerede spillere der skal være med til at løfte og forstærke vores fantastiske sport udadtil, bl.a. igennem vores officielle arrangementer, herunder ”Hjertenetværket” samt andre arrangementer i relation til ”Plads til alle – brug for alle”.  

Ambassadørernes opgave går bl.a. også ud på at løfte, forstærke og eksponere vores fantastiske sport.

 

Mads Ditlevsen

Tidligere landsholdsspiller og professionel i Tyskland, Italien, Rumænien, Belgien og Mellemøsten.

”Jeg er stolt af at være en del af den her fantastiske sport, og jeg bruger meget af min tid på at få endnu flere med i fællesskabet, så da jeg blev spurgt om den her ambassadørrolle behøvede jeg ikke meget betænkningstid. Jeg glæder mig til de kommende år, hvor jeg kan være med til at sætte mit aftryk på udviklingen” 

Pia Hove

Holte IF, Bayer Leverkusen, USC Münster, Castello del Maia, Santeramo og Lyngby Volley er nogle af de klubber, som igennem årene har haft Pia Hove på holdkortet og hun er stadig aktiv på den danske beachvolley-scene

”Jeg vil rigtig gerne være med til at styrke mulighederne for både volleyball og beachvolleyball, og som ambassadør får jeg mulighed for at være med på sidelinjen, og påvirke fællesskabet i den positive retning – og at jeg samtidig kan gøre en forskel for børn/unge som direkte eller indirekte er interesseret i vores sport, det kan jeg kun være stolt af”